Der er flere forskellige typer af mennesker, som vælger at deltage i kliniske forsøg. Det kan være både raske men også deltagere med en specifik sygdom, som man ønsker at blive klogere på.
Raske, frivillige forsøgspersoner er essentielle for forskning. De bidrager blandt andet som en rask kontrolgruppe, som man kan sammenligne med personer med specifikke lidelser som fx hjertekarsygdomme, sukkersyge (diabetes), stofskiftesygdom eller nervesygdomme. De raske forsøgspersoner kan matches med tilsvarende personer i undersøgelsesgruppen på parametre som fx alder, køn og aktivitetsniveau således det kun er lidelsen, som er til forskel. På den måde hjælper man som rask forsøgsperson også med at udvikle ny viden.
Der er forskel fra forsøg til forsøg hvor meget det kræver at deltage. Der kan være forskel på, hvor lang tid forsøgene strækker sig over samt hvor meget tid man skal investere som deltager. Det kan være forskelligt hvilke type af undersøgelse, som man skal igennem. I nogle forsøg kan der være behov for scanninger, blodprøver eller blot indtag af en særlig diæt – det varierer meget afhængigt af, hvad forskerne ønsker at undersøge.
Patientgruppen har en specifik lidelse eller tilstand og kan bidrage med, at forskerne bliver klogere på sygdommen samt at man som patient, i nogle tilfælde, selv kan få gavn af forsøget. Ofte deltager der både raske forsøgspersoner og patienter i de samme forsøg, men to eller flere patientgrupper kan også sammenlignes mellem hinanden, fx hvordan sygdommen reagerer på forskellige doser af medicin.