forsøgstjenesten

Forsøgspersoner søges til et projekt om langvarige muskulære tilpasninger af styrketræning og clenbuterol

Undersøgelse af langvarige muskulære tilpasninger efter styrketræning og clenbuterol

Tilføjet 09/02 - 2023

Rekrutteringen er lukket
Raske frivillige
København
2000 kr
8+8 uger
Styrketræning, clenbuterol eller placebo, muskelbiopsi
Formål:
Studiets formål er at undersøge langvarige muskulære tilpasninger af styrketræning og clenbuterol, selv efter ophør af træning og clenbuterol-misbrug. Derudover vil der undersøges hvordan man kan undersøge om en atlet har misbrugt clenbuterol.

Kriterier for deltagelse:
- 18-40 år gammel
- BMI under 26
- Ingen kendt kronisk sygdom
- Styrketræner mindre end 2 gange ugentligt

Forsøgsbeskrivelse:
Som forsøgsperson vil du i 8 uger dagligt indtage clenbuterol eller placebo. Derudover vil forsøgspersoner tilfældigt bliver tildelt om de i disse 8 uger også skal gennemgå superviseret styrketræning på Institut for Idræt og Ernæring. Herefter vil du i en periode på 16 uger skulle afstå fra styrketræning, efterfulgt af endnu en 8-ugers periode med styrketræning. De 16 uger uden træning og de sidste 8 ugers styrketræning er uden indtagelse af clenbuterol eller placebo. Før forsøgets start og efter hver periode vil du møde ind til en forsøgsdag på Institut for Idræt og Ernæring. Her vil du få målt kropskomposition ved DXA-scanning, muskelstyrke og sprintevne. Herudover vil der på forsøgsdagene blive udtaget en biopsi fra din lårmuskel under lokalbedøvelse (i alt 4 biopsier i forsøget). Desuden vil der blive taget fingerprik-blodprøver, traditionelle blodprøver samt urinprøver.

For deltagelse i det fulde forsøg gives honorar på kr. 2.000 (skattepligtigt).