forsøgstjenesten

Forsøgspersoner søges til et projekt om kosttilskud til multipel sklerose

Raske mænd og kvinder søges til to-ugers pilotstudie med nyt kosttilskud til multipel sklerose,

Tilføjet 08/11 - 2024

Deltagere søges!
Raske frivillige 18-65
Glostrup
1.500 kr. for fuld deltagelse
2 forsøgsdage a 2 timer
Kosttilskud eller placebo
Er du interesseret?
NA
NA
Raske mænd og kvinder søges til to-ugers pilotstudie med nyt kosttilskud til multipel sklerose, Rigshospitalet-Glostrup (1.500 kr. for fuld deltagelse)

Vi søger raske kontrolpersoner til et videnskabeligt projekt, som er en del af iPROACT initiativet. iPROACT er en gruppe af videnskabeligere forsøg, som vil undersøge om kosttilskud med indol-3-propionsyre (IPA) kan hjælpe personer med multipel sklerose eller forstadier til sygdommen. IPA er et molekyle, som dannes naturligt i kroppen, når vores tarmbakterier nedbryder proteinbyggestenen tryptofan fra kosten. Som rask forsøgsperson har du mulighed for at deltage i det indledende to-ugers pilotstudie, som skal hjælpe os med at udvælge den dosis af IPA, som vil blive brugt i de efterfølgende forsøg med personer med multipel sklerose. I pilotstudie vil vi undersøge, hvordan kosttilskud med 3 forskellige doser af IPA påvirker immunsystemet samt en række parametre, som man normalt måler i forbindelse med et sundhedstjek.

Du kan muligvis deltage i projektet, hvis du:
• Er sund og rask
• Er mellem 18-65 år
• Anses for at være mentalt og fysisk i stand til at deltage i forsøget
• Ikke tager receptpligtig medicin
• Ikke er diagnosticeret med en tarm-, hjerte, lever-, nyre- eller immunrelateret sygdom
• Ikke er gravid, ammende eller har født indenfor de seneste 5 måneder
• Ikke har fået antibiotika inden for den seneste måned

Din deltagelse kræver:
- At du møder op til et informationsmøde og to forsøgsdage på Rigshospitalet-Glostrup samt udfører nogle projektrelaterede undersøgelser i eget hjem. Informationsmødet varer ca. 30 minutter mens hver forsøgsdag varer lige under to timer.
- At du i 14 dage hver morgen spiser 2 kapsler med IPA eller placebo.

Hvis du ønsker at deltage i forsøget eller har yderligere spørgsmål, bedes du angive dine oplysninger via følgende link, hvorefter vi vil kontakte dig med mere information: https://redcap.link/26osgyvh

Alternativt kan du skrive en mail til iproact.rigshospitalet@regionh.dk hvor du oplyser dit fulde navn, mailadresse, telefonnummer, alder og køn.

Kompensation:
1.500 kr. for fuld deltagelse