Vi søger kvinder og mænd mellem 60-90 år til et forskningsprojekt, på Endokrinologisk Afd, OUH
I dette projekt vil vi undersøge to nye måder til at forebygge knogleskørhed: om a) lægemidlet dasatinib sammen med kosttilskuddet quercetin eller b) kosttilskuddet nicotinamide riboside styrker knogleopbygningen ved at hæmme aldringsprocessen i knoglerne.
Kriterier for at deltage
Du kan deltage, hvis du:
- er mellem 60 og 90 år
- har nedsat knogletæthed (vi udfører en DXA-skanning(knogleskanning))
Du kan ikke deltage, hvis du:
- ikke kan få lavet DXA-scanning (feks hvis du har kunstige hofter på begge sider)
- ikke kan faste eller indtage medicin
- hvis du har lidelser, der påvirker knoglestofskiftet, f.eks. ukontrolleret thyrotoksikose, kronisk nyresygdom, leverlidelser, leddegigt, cøliaki, svær KOL, svært kontrollerbar diabetes
- i øjeblikket modtager behandling for knogleskørhed feks Alendronat
- indenfor de sidste 5 år har været i behandling for knogleskørhed med feks alendronat
- modtager tablet behandling med binyrerbarkhormon eller hormonbehandling
Honorar / Godtgørelse
Der ydes kørselsgodtgørelse ved deltagelse.
Fordele ved at deltage
- Indblik i egen knoglestyrke og risiko for knoglebrud
- Projektdeltagerne vil ikke nødvendigvis have gavn af at deltage i studiet, men det er muligt, at forsøgsmedicinen kan forbedre knoglesundheden for deltagere med lav knoglemasse og med øget risiko for knogleskørhed samt for patienter med knogleskørhed.
Den viden vi opnår ved projektet, kan åbne op for nye tilgange til forbedring af knoglesundheden og behandling af knogleskørhed.
Forløb
Det skal du igennem:
Forskningsprojektet vil strække sig over 21 uger, hvor du skal møde på Endokrinologisk afdeling, OUH, Odense mellem 7 til 10 gange, alt efter om man bliver udtrukket til en af de 2 behandlinger eller kontrolgruppen. Du vil i løbet af forskningsprojektet få taget blodprøver, røntgenbilleder og knoglescanninger for at undersøge virkningen af behandlingerne på knoglerne.